fredag den 20. april 2012

#5 Køb af bussen

Inden vi kommer til den bus vi har købt, vil jeg lige introducere en type køretøj der ikke tidligere har været anvendt i Danmark. Det er et godt alternativ til en bus.


At vælge et køretøj handler som regel om pris og hvilket kørekort man har. Jeg har tit kigget lidt drømmende på de køretøjer man ser i andre lande. Men rent faktisk er det tilladt i Danmark, at importere og indregistrere fx de store "fifth wheel"-camping anhængere. Man kan bare kun hænge dem efter en sættevognstrækker. Lastbilen og anhængeren er begge synet til synsfri sammenkobling. Dvs at trækkeren kan køre med andre anhængere, og andre trækkere kan frit køre med camping anhængeren. Et sådan vogntog kan erhverves for omkring 100.000,- alt i alt. Spørgsmålet er så, om campingpladserne er vanvittig interesseret i at få sådan et vogntog ind på deres pladser?!

Reglerne for denne slags køretøjer til privat kørsel er; 
  • Der er ikke afgift på lastbiler over 3,5 tons til privat kørsel. (Så længe køretøjet er specialindrettet på en sådan måde at det ikke er praktisk som privatbil.)
  • Den tilladte totalvægt for lastbil og anhænger skal være under 12 tons, da der ellers skal betales EU vejbenyttelsesafgift. 
  • Vægtafgiften på trækkeren udgør ca. 3200,-/år. 
  • Vægtafgiften på anhængeren udgår ca. 1600,-/år
  • Der skal selvfølgelig stort kørekort til lastbil og hænger til, for at køre vogntoget.
  • Der skal (vist nok!) køres efter køre/hviletidsbestemmelserne internationalt, men ikke nationalt.

Vi har ikke valgt denne løsning i denne omgang, men en anden gang vi står for at skulle se på et køretøj, er det da muligt at vi går mere ind i det. Ideen er i hvert fald nu givet videre.

Vi valgte i stedet at købe en MAN SL 200 fra 1985. Vi gav €4250 (31875,- kr.) for den incl. en autocamperregistrering i Tyskland, TÜV og plader. Her er den:
Den har fra ny kørt som mobil politistation og kontorvogn hos Deutsche Bundespolizei. Den er allerede godkendt som camper, og har ikke gået så forfærdelig mange kilometer. Bussen er indrettet med alt det tekniske; el/vand/afløb. Der er toilet, men ikke noget bad endnu.

Her er en liste over udgifter til sådan en bus i Tyskland:
  • TÜV (syn): €150 (1125,00 kr.) 
  • Registrering og nummerplade: €150 (1125,00 kr.)
  • Lovpligtig ansvarsforsikring: €400/år (3000,00 kr.)
  • Kaskoforsikring (der også dækker tyveri, glasforsikring og påkørsel af dyr): €100/år (750,00 kr.) Med €150 (1125,00 kr.) i selvrisiko pr. skadesanmeldelse.
  • Skat: €870/år (6525,00 kr.)
  • ADAC (Vejhjælp, hjælp ved ulykker og nedbrud i hele Europa): €80/år (600,00 kr.) Plus et lille gebyr for opstart af medlemsskab.
I alt første år: €1750 (13125,00 kr.)
I alt efterfølgende år: €1450 (10875,00 kr.)

Bussen skal hentes i løbet af maj 2012, og derefter starter vi på en ombygning af den. For at man kan forestille sig hvad det er vi har i tankerne, vil jeg gerne vise en video af en husbus fra Sverige. Vores bliver knap så gennemført, og vi bygger ikke det ydre af bussen om på samme måde.


I indlæg #6 starter vi på ombygningen. Vi glæder os. Husk at følge med her.

3 kommentarer:

  1. Hej, sej bus :-). Jeg går selv med tanker om at købe en bus, der skal bygges om, men at finde busser i Tyskland synes jeg er svært, kan i anbefale nogle sider? Vh Gabriella

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gabriella Mascus.dk eller mobile.de er to sider hvor du kan søger efter køretøjer i hele Europa

      Mvh tobias

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Læg en kommentar - det er altid dejligt at få lidt feedback. Kommentarer bliver nu udgivet med det samme uden godkendelse.