mandag den 27. juni 2011

#1 Har du hvad der skal til for at leve anderledes?

Robert Gray med sin 6-hjulede, hjemmebyggede autocamper
Jeg fandt en artikel på engelsk om emnet skrevet af en Robert Gray, oversatte den, og lagde den her.

"Et sorgløst liv på landevejen. Hvor mange mennesker har jeg ikke mødt, der har givet udtryk for misundelse over, hvad vi gør? Og det er helt sikkert en dejlig livsstil, men er du parat til at gøre de ofre, der skal til for at gøre det til det?

Det er ikke nemt at droppe de fleste af dine ejendele, forlade dine venner og køre ned af vejen, men det er heller ikke nemt at arbejde hver dag i det samme gamle job, og mit gæt er, at det har du gjort i flere år?!

De gode ting ved at arbejde i et "sikkert" job og bo i det samme område, er at det er behageligt. Du ved, hvor de offentlige kontorer er, og du ved hvilke butikker der sælger, hvad det er du køber. Når du er på vejen, spekulerer du altid på hvor I skal sove i aften, hvor I kan få dagligvarer, og hvor I kan få lov at holde med køretøjet.

Det er meget mindre behageligt, men det er også en meget mere spændende tilværelse, og lad os se det i øjnene, meget få jobs er sikre i disse dage alligevel, bare spørg en hvilken som helst bankmedarbejder.

Men hvad med familie og venner?
OK, så du har hundredvis af slægtninge, og du bruger det meste af din tid hos mor. Det er helt sikkert svært at forlade familien, hvis du har stærke familiebånd, og hvis disse familiemedlemmer bor i nærheden af ​​dig. Jeg har ingen reelle svar på dette, andet end at sige, at måske er det at bo på vejen, ikke noget for dig.

Men mange familier er spredt ud rundt omkring i landet, og jeg har ikke set mange af mine slægtninge i 30 år, og derfor vil min nye nomadisk livsstil tillade mig at se dem oftere. Ligeledes med venner, mange af de mennesker, jeg har kendt gennem årene bor nu andre steder i landet. Selvfølgelig har jeg også bevæget mig, og jeg bor ikke længere i min fødeby, men jeg har stadig venner der, som jeg sjældent ser. Igen vil det faktum at jeg bor på vejen, tillade mig at besøge dem oftere.

Helt ærligt, så kunne jeg tænke på et par ting der knap så slemme, som hvis jeg sad for mig selv i en fjerde sals lejlighed i en social bolig blok. Som fuld-timer vil du møde mennesker hver dag og opholde dig interessante steder.

Men hvad med mine ting?
Hvornår var sidste gang du brugte den gamle Briggs & Stratton motor du har haft liggende i skuret i årevis?Har du virkelig brug for tre gamle pladespillere og en spole båndoptager? Jeg er sikker på at jeg kan lide alt mit legetøj i ligeså høj grad som andre, men i sidste ende, du har et liv at leve, der er en masse at se og gøre derude. Men du kan altså stadig få plads til en masse legetøj i en stor autocamper :-)

Hvis du har en stor pladesamling, er det så fordi du samler på selve pladerne, eller er det for musikkens skyld? Hvis det bare er musikken du vil have, hvorfor så ikke brænde dine albums på CD, indlæse dem på en bærbar harddisk eller lægge dem på en USB-stick?

Hvis dine fritidsinteresser og hobbyer kræver en masse opbevaring eller anden infrastruktur, hvis du f.eks ejer en hest, eller du renoverer veteranbiler, så jeg tror du bliver nødt til at blive hjemme.

Men hvad med mit hus?
Slip af med det! Hvem ønsker at beskæftige sig med lejer problemer når man holder midt ude i Europa? Bare lad være med at brænde alle pengene af, for måske en dag ønsker I at købe et hus eller en grund igen, også selv om I sandsynligvis ikke rykker tilbage til byen, hvis huspriserne fortsætter med at stige som hidtil.

HVIS vi slår os fast ned igen, vil det sikkert ikke være oppe nordpå, og det vil ikke være i en by. Vi finder et stykke jord et eller andet sted hvor der er varmt, et eller andet sted hvor et hus ikke behøver at være andet end et tag båret af fire pæle med fluenet spændt mellem dem.

Men hvad med mit job?
De fleste menneskers job er ikke vigtigt for andre end dem selv og deres nærmeste kammerater. Tro mig, verden har ikke brug for den næste revision af det produkt, du arbejder på (medmindre det er en hjerte lunge maskine eller noget lignende) og kun få mennesker vil klage, hvis dit kontorarbejde i forsikringsselskabet ikke er udført til tiden.

Selvfølgelig ønsker jeg ikke at min forsikring bliver forsinket, fordi du ikke gjorde dit arbejde. Jeg vil have en læge til at lappe mig, hvis jeg er syg og livet ville være meget værre helt uden politiet.

Min pointe er, at de fleste af vores job ikke er vigtige, og der er masser af andre folk til at gøre dem. Hvis du arbejder bare for at leve, bør du nok tænke på at få et liv. Spørg dig selv: "Hvis jeg ikke behøvede at gå på arbejde i morgen, ville jeg så stadig gøre det?"

Hvis du ønsker at bidrage til samfundet, hvad med så at lave noget frivilligt arbejde? Der er masser af værdige sager, som kunne bruge din ekspertise, selv om det kun for en kort periode.

Men hvad med penge?
Medmindre du har planer om helt at droppe ud og leve helt selvforsynende, vil du stadig have brug for penge, men næsten helt sikkert ikke så mange som du troede. I betragtning af at du ikke længere har brug for en smart bil og golfklub medlemskab, kan dine leveomkostninger være faldet så meget, at du kan leve for måske 60.000,-/år. Du vil opdage at vi alle bruger en masse penge, bare på at underholde os selv. Vi keder os, og så vi køber en ny kjole/kamera/bil/hus/eller noget andet.

Når man bor på vejen, bliver man konstant underholdt af livet. Der er en ny by og nye mennesker hver anden dag. En nationalpark at udforske, en ny strand at vandre på. Det meste af alt dette er ikke gratis, men det er meget billigt.

Hvis du stadig har brug for at tjene til livets ophold, efter at have solgt dit hus mv. Så er der masser af småjobs derude. Selv hvis du er ufaglært (eller har nogle mindre nyttige kompetencer såsom obo spiller) kan du arbejde med fx frugtplukning. Hvis du er diesel-mekaniker eller anden slags håndværker, skal du være heldig at komme ud af byen, når det rygtes.

Personligt ville jeg ikke kunne lide at være helt afhængig af at finde arbejde, og det er rart at have nogle investeringer, så man i det mindste har den ekstra indkomst til luksus. Men jeg kender masser af mennesker på vejen uden anden indkomst, end fra de job de finder undervejs, og de morer sig lige så meget som nogen anden.

Jeg skal være den første til at indrømme, at denne livsstil ikke er for alle. Hvis du er overlæge med en veteranbil samling, noget fast ejendom, aktier og en tæt familie, der bor i samme område, så er det at leve på vejen, nok ikke noget for dig. Men hvis du er håndværker med interesse for fotografering og en stor, spredt familie - hvorfor er du så ikke smuttet endnu?

Som jeg sagde i starten, er der en masse mennesker der lader til at være ivrige efter at bo som vi gør, og opfylde deres drømme. De fleste af dem har forskellige grunde til ikke at gøre det. Har du en ægte grund til at lade være, eller er det bare undskyldninger?"


En masse mennesker venter til de er blevet pensionerede efter et langt arbejdsliv, med at købe den autocamper de altid har ønsket sig, og køre sydpå om vinteren. Jeg vil gerne bevise at det kan lade sig gøre at opfylde den slags drømme, selv uden en stor indtægt, uden en stor opsparing eller fast ejendom at sælge. Hvis man bare er lidt fingernem, kreativ og villig til at lære noget nyt.

Nøjes ikke med at drømme, lev det ud!