Første indlæg var om hvor vores inspiration kom fra. Inspirationen fødte drømmen, og drømmen mødte virkeligheden, som jeg beskrev i indlæg nummer 2. Nu vil jeg skrive lidt mere om hvad der affødte den endelige beslutning om at føre drømmen ud i livet i skala 1:1. Vi tog et kig på fremtiden...
Som jeg fortalte, så er jeg førtidspensionist. Derfor kender jeg min indkomst fra nu af og til jeg dør, stort set. Det samme gælder også for Jette. Eller det troede vi i hvert fald lige indtil vi fik indsat en ny regering i Danmark. Regeringen har annonceret en reform af loven om fleksjob, og jeg læste allerede med fra det første udkast til det endelige forslag.
Som jeg læser forslaget, vil ledighed i fleksjob ordningen komme ind under samme regler om dagpengeperiode og aktivering som almindelige ledige. Dvs at man højest kan gå ledig i 2 år med dagpenge, og derefter ryger man ud af ordningen. Man kan så søge kontanthjælp, men beløbet bliver fratrukket det beløb krone for krone som ens evt. samlever tjener mere end kontanthjælpsbeløbet. Det vil sige at hvis samleveren tjener mere end hvad der svarer til 2 x kontanthjælp, så får man ingenting.
Jeg lagde derfor et budget med vores nuværende udgifter, indtægter og rådighedsbeløb regnet helt frem til 2038, hvor jeg går på folkepension. Jeg indregnede en 2% stigning hvert andet år (lavt sat), både for udgifter og indtægter.Det ser således ud i skemaform. Jeg har indlagt en uofficiel dansk fattigdomsgrænse, for at man skal kunne sætte rådighedsbeløbet i forhold til noget.
 |
| Estimeret rådighedsbeløb, hvis vi fortsætter med uændrede udgifter. |
Det stod hurtigt klart for os at vi enten måtte gøre noget for at minimere vores udgifter eller forhøje vores indkomst. Det sidste er ikke videre sandsynligt. Jette har en forældet uddannelse og er 55 år. Det er ikke de kompetencer der er mest efterspurgte på jobmarkedet. Ingen af os har nogen større pensionsopsparinger at trække på, og derfor efterlader det os uden et reelt valg. Udgifterne skal ned, hvis vi skal opretholde en nogenlunde fornuftig tilværelse på længere sigt.
Vi så på en billigere bolig, og regnede på tallene forfra og bagfra, men selv hvis vi halverede udgifterne, var det ikke noget der virkelig battede noget. Der skal kraftig lud til skurvede hoveder... Næste øvelse var at kombinere det her realitetstjek med vores rejsedrømme. Kunne man både forbedre økonomien, spare op til alderdommen og realisere sine drømme samtidig? Det er hele tre ting på en gang.
Vores tyske ven gav os tallene for udgifterne til en bus indregistreret i Tyskland. Det så rimeligt ud, men hvis Jette skal med ud at rejse, kan hun ikke stå til rådighed. Hvordan påvirker det vores indtægt og rådighedsbeløbet? Det viser næste skema.
 |
| Rådighedsbeløb i busbudget. |
Nu måtte vi så se på muligheden for at købe og indrette en bus. Vores opsparing virkede realistisk til dette formål, og det var på dette punkt i forløbet, at vi kunne mærke hvordan vi gik fra at tænke; "hvis nu vi kommer til at..." og så til; "når vi kommer til at...". Projektet gik fra drømmefasen til realitetsfasen.
ja det ser emkelt og reelt ud, men det er alligevel svært at sige om det går som man spår ..det kan jo komme uoverraskelser man ikke tager højde for.... så det er nemmere at tænke og priotere 5 -10 år tilbage hvad man hat opnået end at sige det i firkanter 5 -10 år frem-
SvarSletDet kan man jo ikke argumentere imod. Det er ALTID nemmere at se tilbage end at se fremad. Men det er dæleme også både mere kedeligt og komplet nytteløst! Vi kan ikke bruge fortiden til ret meget. Til gengæld kan vi påvirke fremtiden, og derfor koncentrerer vi os om den.
SvarSletUdviklingen i vores indtægter kender vi, og hvis vi ikke gør noget ved vores udgifter, ender de med at vokse os over hovedet. Det kan vi ikke bare sidde og vente på, og derfor vælger vi at handle nu. Formentlig opstår der så med tiden flere uforudsete problemer, men det skal jo ikke forhindre os i at reagere på dem vi kan forudse.
i er sku seje
Sleti er sku seje
Slet